Ingen brandudkald Nytårsnat

Nytårsaftensdøgnet blev en rolig eén af slagsen, der var ikke mange udkald til brandmandskaberne på Lolland. Årets sidste brandudrykning i 2013, var nytårsaften klokken 19.04, hvor brandmandskabet i Nakskov rykkede ud, til Gloslunde Strandvej, hvor der var melding om skorstensbrand. Det var en stille og rolig skorstensbrand, der fik lov til at brænde ud under brandfolkenes opsyn. Da ilden var slukket blev skorstenen renset grundigt igennem.

Dette var som sagt den eneste brandudrykning nytårsaften, i hele Lolland kommune, så brandmandskaberne kunne stille og rolig fejre nytår, uden at blive afbrudt.

Vagthavende indsatsleder i Nakskov, fik afbrudt sin nattesøvn, da han nytårsmorgen klokken 04.48, måtte afsted til Højrebyhallen i Søllested, hvor der var slukket ild til en mindre affaldscontainer, en forbipasserende havde flyttet containeren væk, så der ikke var fare for at ilden skulle få fat i selve hallen. Indsatsleder fik selv slukket de brændende rester af containeren.

Mindre brand efter vildfaren raket
Nytårsdag, kort før klokken 12, var der bud efter brandfolkene i Nakskov, da en vildfaren nytårsraket åbenbart havde ligget og ulmet i flere timer, under et tag, inden branden brød ud.

I første omgang havde brandfolkene, svært ved at finde det rigtige husnummer, da adressen kom som Rødbyvej 50, og dette var revet ned, men det viste sig at være i en garagebygning bag nr. 53.

Branden blev hurtigt slukket, og for en sikkerheds skyld, blev der brækket et par tagplader og noget træværk ned, så alle gløderne var slukket.

Skorstensbrand i Bibrostræde
Endnu engang nytårsdag, måtte brandkøretøjerne, ud af garagerne, da der klokken 18.23, var meldt om  skorstensbrand i Bibrostræde.

Der var gnister op ad skorstenen, så brandfolkene måtte køre den store stigevogn i stilling, i den smalle gade, så man kunne komme til tops, og bekæmpe ilden. Efter branden var slukket kunne skorstenen renses grundig igennem.
Nakskov - Skrevet Onsdag 1/1-2014
Relaterede Artikler: Nytår 2013 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid