Stuehus overtændt på landejendom

Fredag aften ved 18.30 tiden rykkede politi, ambulance og brandkøretøjer ud til en voldsom brand i en mindre landejendom på Tårs Landevej, nord for Branderslev. Da brandmandskabet ankommer er stuehuset på landejendommen så godt som overtændt, flammerne står ud af samtlige vinduer, samt dele af tagkonstruktionen.

I første omgang var der usikkerhed, om der bor nogen på adressen, og om der muligvis var nogen hjemme, da ilden raserede stuehuset, så en ambulance holdt standby, men politiet finder hurtig ud af, at de sidste lejere flyttede i december måned sidste år.

Stuehuset  udbrændte, men det er endnu uvist hvad brandårsagen kan være, så i løbet af næste uge vil politiets teknikere forsøge at finde en brandårsag. De sidste brandfolk forlod stedet omkring klokken 23.

Stokkemarke brandvagt, og en tankvogn fra det frivillige beredskab i Maribo, bliver kaldt til Falckstationen i Nakskov, som stationsvagter, i tilfælde af flere brandudkald i løbet af aftenen, disse blev sendt retur ved 22.30 tiden.
Branderslev - Skrevet Fredag 16/1-2015.

Se video fra branden: YouTube



Efterslukning af gårdbrand
Kort efter klokken 9, mandag formiddag, blev brandkøretøjerne i Nakskov, sendt afsted til Tårs Landevej i Branderslev, samme adresse som i lørdags.
 
En forbipasserende havde set det røg kraftigt fra den brændte gård, og slog alarm. Brandmandskabet fik hurtigt styr på branden, som formentlig skyldes gløder, der er blusset op.
Branderslev - Skrevet Mandag 19/1-2015.
 
 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid