Travlt nytår for brandvæsenerne

Brandkøretøjerne måtte på hjul en del gange i nytårsdøgnet
Nytårsdøgnet 2014/15, blev et travlt døgn for de lokale brandvæsener på Lolland og Falster. De fleste af udrykningerne var som forventet i småtingsafdelingen.
Nytårsaftensdag startede med en mindre forurening på Sønderhøj, i Holeby, hvor brandmandskabet fra Rødby blev tilkaldt klokken 10.40. Der var tale om et mindre spild af dieselolie, som anmelderen var nervøs for ville løbe ned i kloakken.
Klokken 11.34, blev Stokkemarke og Falck i Maribo kaldt til Bandholm Hotel, hvor der var aktiveret en automatisk brandalarm, af håndværkere der støvede lidt for meget.
Klokken 12.48, var der melding om skorstensbrand, på Klodskovvej, ved Nykøbing F., og igen klokken 14.22 måtte indsatslederen ved Lolland-Falster Brandvæsen ud på et eftersyn, da der var melding om at Brovejen i Nykøbing, var godt fedtet på grund af roekørsel.

Ubeboet hus blev kraftig brandskadet
Forbipasserende slog kort før klokken 15.30, nytårsaftensdag, alarm om brand i et tidligere ledvogterhus, på Rødbyvej, ved Maribo.
 
Da brandmandskabet ankommer er ilden brudt igennem flere af husets vinduer, og enkelte steder i tagkonstruktionen. I første omgang var det usikkert om, der boede nogen i huset, røgdykkere gennemsøgte huset efter eventuelle personer, men det viste sig at huset i længere tid havde været ubeboet.


Slukningsarbejdet varede godt 2½ times tid, imens var Rødbyvej spærret i begge retninger, så bilisterne måtte ud på en længere omvej. Brandårsagen er endnu ukendt.
Klokken 16.10, måtte både brandmandskabet fra Nykøbing, og Brandvagten i Gedser, afsted til Gedser fjernvarmeværk, hvor der var ild i en halmballe på indføringsbåndet ved halmkassen. 

Fra klokken 18.10, og godt tre timer frem, måtte brandmandskabet ud af garagerne, til tre mindre brande i skraldespande i området omkring Lindeskovskolen, i Nykøbing. Fjerde og sidste alarm fra området kom klokken 21.04, her kunne brandfolkene ikke finde nogen brand, så denne blev betegnet som falsk alarm.
To gange, i løbet af aftenen, måtte brandfolkene i Rødby afsted til automatiske brandalarmer. Første gang var klokken 20.07, fra Bo & Naboskab Sydlolland, på Syrenvej, i Rødbyhavn. Anden gang var klokken 22.17, til Kofoedsminde.
Første brandudrykning i 2015, kom klokken 00.35, hvor der var melding om husbrand på Bangsebrovej, i Nykøbing. Her var der ild i nogle poser med tøj, der stod i et værelse. Årsagen til branden er muligvis en vildfaret raket der er fløjet igennem et åbenstående vindue. Branden blev hurtig slukket, inden den nåede at udvikle sig.
Sidste brandudrykning nytårsnat, sendte endnu engang brandmandskabet i Rødby, afsted til en automatisk brandalarm, som kom klokken 01.00, fra Røde Kors´ asylcenter i Rødbyhavn.
På landsplan melder Falck om færre brandudrykninger i nytåret 2014/15, ialt 137 brande, i forhold til årsskiftet 2013/14, hvor tallet var 153 brande. Falcks statistik er baseret på brandudrykninger i tidsrummet fra midnat til klokken 05.00.
Lolland-Falster - Skrevet Torsdag 1/1-2015
Relaterede Artikler: Nytår 2014 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid