Kvinde knivdræbt i Nakskov
Onsdag kort efter klokken 11.30, rykkede ambulance og politi ud til et muligt knivdrab
En 34 årig mand havde henvendt sig til lokalpolitiet i Nakskov og fortalte, at han formentlig havde dræbt en kvindelig bekendt, og at hun lå på en adresse på Stormarks Allé i Nakskov.Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi undersøgte sagen og kunne kort efter konstatere, at mandens forklaring var korrekt. Kvinden, der er 30 år, var dræbt med flere knivstik.
Kort efter at de første betjente ankom, valgt man at afspærre Stormarks allé for gennemkørsel, dette betød at en del bilister, og ikke mindst bybussen, måtte finde alternative ruter i området, mens man afventede kriminalpolitiet, og teknikerne, der skulle foretage nærmere undersøgelser på adressen. Afspærringen blev ophævet ved 14 tiden.
Politiet holder kortene tæt ind til kroppen, og er sparsomme med yderligere oplysninger, mens de prøver at danne sig et overblik over drabet. Om en eventuel relation mellem den dræbte og den anholdte, betegner politiet dem foreløbig som 'bekendte'. Der er heller ikke oplysninger et motiv til drabet.
Den 34-årige mand blev anholdt og sigtet for drab. Han fremstilles i grundlovsforhør i morgen ved retten i Nykøbing F.
12 års fængsel for knivdrab
Torsdag blev der afsagt dom, ved retten i Nykøbing Falster, dommen lød på at en 35 årig mand, skal 12 år i fængsel, for knivdrab på sin 30 årig ekskæreste. Drabet skete på Stormarks Allé, i Nakskov, den 15. april i år.
Den skæbnesvangre onsdag morgen, kom den nu 35-årige mand og hans tidligere samlever op at skændes, her fortalte den 30-årige kvinde angiveligt, at hun havde været ham utro, derefter overfaldt han hende og stak hende flere gange i halsen og brystet.Kort tid efter drabet henvendte manden sig til den lokale politistation og fortalte, hvad der var sket. En politipatrulje og en ambulance blev sendt til adressen, på Stormarks Allé, hvor man fandt kvinden dræbt.
Den 35-årige mand har modtaget dommen og har altså valgt ikke at anke.
Nakskov - Skrevet Onsdag 15/4-2015 - Opdateret Fredag 25/9-2015
Kommentarer
Send en kommentar