Brand i nedlagt skole

Flere slukningstog måtte sættes ind mod flammerne
Som en fast tradition igennem mange år, har Falck altid afholdt deres nytårsparole på årets sidste dag, så der kunne blive gjort status på året, der er ved at ringe ud. Men i år blev det helt anderledes for deltidsbrandmændene, der dårlig nok nåede at sætte sig til bords, før alarmradioerne bippede, kort før klokken 9.30, på brand i Kappel gamle skole.

Da brandfolkene ankommer til skolen, brænder det kraftig i en mellembygning mellem skolens to fløje, hvor der i den ene tidligere var bibliotek og gymnastiksal, og i den anden var der flere klasseværelser, og  på førstesalen var der  flere  udlejningsværelser, der er bygget efter skolen blev nedlagt. Skolen ejes af et københavnsk firma, der lejer skolen ud til klubber og foreninger.

Brandfolkene får hurtig lagt slanger ud, og begynder at bekæmpe flammerne, der har godt fat i dele af taget over gymnastiksalen, og i den modsatte bygning, er ilden begyndt at løbe ind under taget, så indsatslederen vælger at rekvirere anden udrykningen, med yderligere et slukningstog bestående af sprøjte og tankvogn.

Røgdykkere får brækket hul i taget, så man kunne kravle ind på loftet over gymnastiksalen, og forhindre ilden i at brede sig under taget. Efter godt halvanden time er branden slået så meget ned, at der reelt kun er efterslukning tilbage, så de sidste ildlommer kunne slukkes.

Det er uvist hvad der er årsag til branden, ifølge lokale borgere så havde der ikke været nogle på skolen siden efterårsferien.

De frivillige fra Lolland-Falster Brandvæsen blev tilkaldt med en kompressorvogn til påfyldning af røgdykkerflasker.

Da alt disponibel mandskab fra Falck i Nakskov var kaldt til branden, valgte man at stille brandsprøjten fra Stokkemarke Brandvagt som standby på Falck stationen i Nakskov, klar til at rykke ud, hvis der skulle komme nye brandudrykninger.

Se video fra branden: YouTube

Kappel - Skrevet Torsdag 31/12-2015 - Opdateret Fredag 1/1-2016
 







 
 
 
 
Brandårsag fundet
Politiet kan nu efter en del efterforskning slå fast, at årsagen til den voldsomme brand, der hærgede Kappel gamle skole nytårsaftensdag, skyldes en kortslutning i nogle ledninger til en udendørs bevægelsessensor til en lampe, der sad ved hovedindgangen.
Opdateret Fredag 15/1-2016


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid