Kom og besøg en gammel bunkers

Mange var nysgerrige efter at se beskyttelsesrummet
Søndag var der tid til anden del af Nakskov Brandmuseums store indvielsesweekend, hvor man åbnede det nyrestaureret beskyttelsesrum på Løjtoftevej ved Svinglen.
Heidi Pfeffer fra Lokalhistorisk Arkiv i Nakskov stod for indvielsen, og i sin tale fortalte hun bredt om beskyttelsesrummene i Nakskov, og hvordan man havde opdelt byen i tre zoner, hvor borgere blandt andet kunne søge til beskyttelsesrum, sikringsrum, som typisk fandtes under boligblokken eller skoler, hvis luftalarmen lød. Nakskov indbyggertal under anden verdenskrig lå på omkring 15.000.
Bunkeren er bygget i 1942, dengang kunne der være op til 50 mennesker i den, og moderniseret i midten af 1960érne til at kunne klare en eventuel atomkrig, nu kunne der opholde sig 35 mennesker i bunkeren i fem dage, men hvad der herefter skulle ske, er der vist ingen der helt havde styr på, hvis en atombombe var faldet over byen, hvad kom disse mennesker så op til efter 5 dage?
Det vides ikke helt hvornår beskyttelsesrummene mistede deres egentlige funktion, men man regner med omkring Berlinmurens fald, i 1989, og Sovjetunionens opløsning, i 1991, så var verdensfreden sikret, så godt det nu er muligt. I dag ville et beskyttelsesrum eller sikringsrum ikke havde den store betydning i tilfælde af krig.
I løbet af dagen var der et pænt flow af besøgende der skulle ned og se udstillingen om beskyttelsesrummet under anden verdenskrig. For børnene blev brandmuseets berømte legeskum lagt ud flere gange til stor glæde for børnene og ikke mindst forældrene der fik vådt vasketøj med hjem.
Vi kan kun anbefale at folk under sig den oplevelse at tage en tur ud og besøge beskyttelsesrummet på Løjtoftevej. Der er ingen faste åbningstider, men der åbnes efter aftale ved at kontakte en af brandmuseets kontaktpersoner.
Nakskov - Skrevet Søndag 31/7-2016 - Opdateret Mandag 1/8-2016








 
 
 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Politiet massivt til stede i boligområde -Én person anholdt

Først melding om indbrud, dernæst brand i diskotek

Voldsom skibsbrand ved Hestehoved Lystbådehavn