Børnenes Dag i Dannemare

Teateret Fyren & Flammen tryllebandt store og små
Lørdag afholdt Dannemare Dagli´ Brugs og Dannemare & Omegns Landsbylaug, deres årlige "Børnenes Dag", det er niende år i træk at arrangementet finder sted.

Der var masser af aktiviteter for både store og små, blandt andet var der mulighed for kørsel med hestevogn, se på flyvende droner, børnene kunne boltre sig i en hoppeborg, eller udfordre sig selv i en såkaldt Wipeout bane, hvor man skulle undgå en svingende arm.
Lolland-Falster Brandvæsen havde lagt rigtigt brandskum ud, som børn kunne lege i, og desuden havde Team Sydhavsøerne en bod, hvor man kunne deltage i en konkurrence om at få besøg af deres røde maskot "Razzy".

Der var også mulighed for at lave sin helt egen bamse i bamsefabrikken, hvor man ved 14.30 tiden havde lavet godt 70 bamser, så dette må siges at være et godt trækplaster.
Dagens højdepunkt var nok teaterforestillingen om Klods Hans, der blev opført af teateret Fyren & Flammen,  der er et lille eksperimenterende børneteater, som består af Tanja og Birger Bovin. Duoen formåede at spille forestillingen om Klods Hans ved at være fysiske og visuelle på bevægelsen  der skabte et formsprog der tryllebandt publikum, og gjorde forestillingen anderledes og nyskabende i forhold til andre visioner af Klods Hans.

Dannemare - Skrevet Søndag 14/8-2016

Relaterede Artikler: Børnenes Dag (2014)




 
 

 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid