Førstehjælp endte med vold

Ved 02 tiden, skete der et mindre færdselsuheld i Søndergade, hvor en personbil tilsyneladende var ved at bakke, hvorved en 31-årige mand, fra Vesterborg, blev påkørt. Han klagede efterfølgende over smerter i sit knæ.

To personer var hurtige til at yde førstehjælp til den 31-årige "tilskadekomne" mand, men de to førstehjælpere kunne ikke rigtig blive enige om hjælpen, så den ene, en ukendt mand, slog den anden, en 32-årige mand, med en knytnæve i baghovedet, så han fik en flænge.

Der blev kaldt ambulance og politi til stedet, men inden politiet nåede frem, de kom fra branden på Horslundevej, var den ukendte førstehjælper stukket af. Ambulancepersonalet tog sig af de forurettede personer, hvoraf den påkørte mand, blev kørt til skadestuen, til nærmere undersøgelse af sit knæ.
Nakskov - Skrevet Mandag 21/10-2019

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid