Strålevarme fra brand i halmstak var ved at antænde hus

Kort efter klokken 02, natten til lørdag, blev der meldt om brand i en større halmstak, med mere end 200 bigballer på Maribovej ved Hellinge, nord for Søllested. Allerede ved fremkørsel kunne brandmandskab se at halmstakken stod i lys lue, og kunne ses milevidt omkring.

Da de første brandfolk ankommer bliver indsatsen koncentreret omkring et hus på modsatte side af vejen, ved den brændende halm, strålevarmen er så massiv at man bliver nød til at sætte flere strålerør ind for at køle huset ned, flere ruder og tagplader springer i varmen, men det lykkes at redde huset. Husets beboer måtte evakueres. Også asfalten foran halmstakken måtte køles ned, da den nærmest kogte på grund af varmen,

Normalt får sådanne halmstakke lov til at brænde ud, da der skal bruges tonsvis af vand, for at slukke disse, men i dette tilfælde hvor stakken lå ud til vejen, var det nødvendigt at slukke branden, så den ikke kunne blusse om igen, og sprede sig yderligere.

Brandvæsenet fik rekvireret en kran fra Kranudlejning, så man kunne få rusket op i halmen og slukket den. Efterslukningsarbejdet tog et godt stykke op ad lørdagen, hvor det var først på eftermiddagen, at man igen kunne åbne op for trafik på Maribovej, der under slukningsarbejdet var spærret mellem Skovlængevej og Svenstrupkrydset.

Politiet formoder at branden er påsat, sådan en stak halmballer bryder ikke bar lige pludselig i brand, så man havde indsat en hundepatrulje der i nat afsøgte marken omkring branden, for spor, men ellers vil politiet meget gerne høre fra folk, der måske har set noget på Maribovej, op til klokken 02, hvor branden blev anmeldt. Poltiet kan som altid kontaktes på telefon 114.

Ved 02.30-tiden fik brandmandskabet endnu et brandudkald, da en lastbilchauffør meldte om gårdbrand på Grundtvigsvej ved Ullerslev. Hertil blev Falck i Maribo rekvireret, men det viste sig at ildskæret og røgen, stammede fra Maribovej, der kunne ses langt omkring.
Hellinge - Lørdag 18/11-2023

Tilbage i 2015, var Lolland og Falster hårdt plaget af påsatte brande i halmstakke; 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid