50 særlige steder i Nakskov 15/50; De seks små stræder ned til havnen
Fra Søndergade og Vejlegade, ligger der seks små stræder ned mod Havnegade. Disse små stræder har hver især har deres egen unikke historie.
Så det var svært for os, at vælge hvilket stræde vi skulle skrive om, så for ikke at gå helt galt i byen, har vi valgt at samle alle seks stræder under ét ”særligt sted i Nakskov”.
Navnet stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor byens ”offentlige” badstue lå mod havnen, eller stranden som området blev kaldt, da området hen mod Nybro var meget sumpet og sandet.
Badstuerne var såkaldte dampbadsanstalter, hvor dampen opstod ved at man overhældte glohede sten med vand.
I nogle af historiebøgerne kan man læse detaljerede beskrivelser af livet i de gamle badstuer, hvor serviceringen normal vis blev udført af kvinder, da begge køn gik sammen i badet, dette medførte at myndighederne måtte træde i karakter gennem gentagne foranstaltninger, for at begrænse den løsslupne livlighed, som foregik i badstuerne.
Alle de offentlige badstuer blev beordret lukket i 1600-tallet. som følge af en syfilis epidemi, de fleste af disse, heriblandt badstuen i Nakskov blev aldrig genåbnet.
Det lille stræde fra Havnegade og op til Parkers Gård, som er opført i 1700.
Strædet var i mange år lukket, men blev åbnet op for ”gennemgang” i slutningen af 1970, hvor den gamle gård blev kraftig restaureret.
I Parkers gård, er der indrettet restaurant, man husker sikkert Parkers Café, hvor der gennem årene har været et utal af forpagtere. I dag står restauranten tom og er sat til slag.
Bygningen er i dag bevaringsværdig med en høj bevaringsværdi.
Strædet har haft flere navne, tidligere har det heddet Mikkel Skrivers Stræde efter rådmand Mikkel Madsen, som boede i Søndergade 23.
Det nuværende navn stammer fra Tops Farvergård, en stor købmandsgård som i 1700-talet lå på hjørnet ved Torvet.
Bibrostræde er vel nok et af byens mest fotograferede stræde, især fra havnen, hvor man får den store Sct. Nikolai Kirke med i baggrunden.
I slutningen af 1700-tallet, begyndte man så småt på en udvidelse og ”modernisering” langs havneområdet, under dette restaureringsarbejde blev der oprettet to større pumpestationer til etablering af vandforsyning til byens brandvæsen, i tilfælde af brand.
Flere gange har byen været hjemsøgt af tyfus- og skarlagenepidemier, så i 1840 oprettes byens første sygehus, Nakskov Købstads Sygehus, i Bibrostræde nr. 14. Sygehuset var dog først og fremmest et fattigsygehus.
Sygehuset blev nedlagt i 1876, hvor det blev flyttet til det nye Halsted Amts Sygehus i Bredgade.
I Bredgade, har der tilbage i 1798, ligget et sygehus, uden egentlig at være et sygehus, da boligen mere eller mindre blev brugt til ”karantæne eller isolering”, da byen på dette tidspunkt var ramt af en ondartet epidemi, som kunne medføre at dele af ansigtet blev ædt væk.
Der har også ligget et fattighus i Bibrostræde, her var der 2 værelser med 12 senge, 11 senge til fattiglemmer og en enkel til fogedkonen.
Dette stræde har haft flere navne, tidligere har det heddet Hans Boesens Stræde. Han var byens første rådmand og senere borgmester.
Hans Boesen ejede en stor købmandsgård, der lå fra hjørnet af Vejlegade, hvor Saga Bio lå, og helt ned til havnen.
Strædets nuværende navn, stammer formentlig fra, at der for enden af strædet lå en bro kaldet ”Tolderens Bro”.
Her skulle handelsmænd der kom til byen, med fisk eller andre købmandsvarer, som de havde for øje at sælge, melde deres ankomst til tolderen, dernæst skulle det meldes til Borgmesteren, hvorefter det menige Borgerskab skulle have det at vide, således at flere borgere havde mulighed for at købe varerne.
Byens Tolder skulle efter sigende havde boet i Tolderensstræde.
-Fattiggården blev nedlagt omkring 1840, hvorefter bygningen blev revet ned.
I Tolderensstræde ved Vejlegade, kan man se et glasmaleri, her lå der tidligere en træskofabrik.
”Træskofabrikken Frem ad” var ejet af Axel Olsen. Sønnen Ernst Bruun Olsen (1923–2011) blev senere en kendt forfatter, og sceneinstruktør, der blandt andet har skrevet skuespillene ”Bal i den borgerlige” og ”Teenagerlove”.
Ved særlige lejligheder, kulturdage og lignende er det muligt at komme ind og se den gamle træskomagerbutik, som er bevaret.
”Toft” var et ubebygget område, som oprindelig ville ligge ”udenfor” byen, men denne ”toft” lå inden for byvoldene, dette skyldtes muligvis at området i middelalderen var ejet af, en af de danske konger, som formentlig ved en dom, havde erhvervet sig jorden, hvor der efter sigende skulle havde været planer om at opføre et slot.
Det forlyder at da Kong Christian d. 10, i august 1912, besøgte Nakskov, så at strædet hed Kongenstofte, skulle han efter sigende havde sagt ”Her går jeg op igennem”.
I flere af stræderne findes der præmierede huse, der gennem årene er blev "årets hus"
De seks stræder, ligger på række, man går fra Søndergade mod Vejlegade.
15/50. De seks små stræder - Tirsdag 29/4-2025
Kommentarer
Send en kommentar