50 særlige steder i Nakskov 25/50; Byens største brandmuseum

Så er vi kommet godt og grundigt gennem de første 25 afsnit ud af de 50 særlige steder i Nakskov.

Så nu er vi kommet til Nakskov Brandmuseum, hvis spæde start begynder en junidag i år 2000, her købte Nakskov Brandmandsforeningen, brandvæsenets gamle Chevrolet brandsprøjte, fra 1996, hjem fra fabrikken DOW Danmark, der dengang lå på Stavnagervej. Her havde den gamle Chevrolet brandsprøjten fungeret som bedriftsværnsprøjte i lige knap fem år.

Brandmandsforeningens medlemmer beslutter den 8. maj 2001, at stifte støtteforeningen ”Sprøjtehuset”, som bliver grundstenen til brandmuseets eksistens. 

Senere i 2001, beslutter Teknisk Forvaltning i det daværende Nakskov Kommune at overdrage en del af det gamle brandmaterielt, som ikke længere anvendes i Nakskov Brandvæsen, til den nystiftede støtteforening Sprøjtehuset. 

Dette drejer sig blandt andet en gammel Dodge Power Wagon Slangetender fra 1957, samt Ford Zephyr påhængssprøjte fra 1962. 

Begejstringen ville ingen ende tage, da byens daværende borgmester Flemming Bonne Hansen, på brandvæsenets nytårsparole i januar 2002, fortalte at Teknisk Forvaltning havde besluttet at overdrage bygningerne på Elvej, hvor det kommunale elværk, i mange år har haft garager og værksted, til Nakskov Brandvæsen, med henblik på at skabe et kommende brandmuseum. 

Bygningerne på Elvej, var helt ideelle til et kommende brandmuseum, da bygningerne tidligere havde rummet byens kommunale brandstation, i årene fra 1910 til 1956. 

Forude lå nu et større arbejde med at sætte de gamle bygninger i stand, og hele istandsættelsen foregik med frivillig arbejdskraft, fra alle i og omkring brandvæsenet, der troede på museumsprojektet. 

På en smuk midsommerdag, den 26. juni 2003, blev brandmuseet indviet efter alle kunstens regler, hvor den daværende formand for teknisk udvalg i Nakskov kommune, Vilhelm Gylstorff holdt en kort åbningstale. 

Efter talen skulle Vilhelm Gylstorff stå for det traditionelle røde snor klip, der helt i museets ånd var en brandslange der skulle hugges over, men opgaven var ikke lige til, der skulle tre hug til, før brandslangen var delt i to, og museet kunne erklæres for åbent.

I dag 22 år efter har Nakskov Brandmuseum udviklet sig til byens største og mest børnevenlige brandmuseum, hvor tingene godt må røres og børne må godt kravle op i brandkøretøjerne. 

Museets råder over fire flotte og funktionsdygtige brandkøretøjer, fra årene 1934 til 1974, som kører flere ”udrykninger” om året, hvor der bliver lagt legeskum ud til stor glæde for børn og barnlige sjæle.

Nakskov Brandmuseum er et ”arbejdende museum”, så når ikke man er ”i marken” med brandkøretøjerne, er der altid et eller andet der skal vedligeholdes, pudses eller poleres på museet. Selve museets udstillinger fortæller om det danske brandberedskab gennem de seneste 100 år. 

Du finder;
Nakskov Brandmuseum Elvej 10.
Der er fast åbent hver torsdag fra klokken 19 til 21, Der er gratis entre.

-ydermere kan man kontakte brandmuseets kontaktpersoner, og aftale en tid, så kommer de gerne forbi og åbner dørene. Læs evt. mere info på brandmuseets Facebook side
25/50. Nakskov Brandmuseum - Søndag 25/5-2025

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Politiet massivt til stede i boligområde -Én person anholdt

Først melding om indbrud, dernæst brand i diskotek

Voldsom skibsbrand ved Hestehoved Lystbådehavn