50 særlige steder i Nakskov 18/50; Byens flotte gamle rådhus

Byens gamle rådhus er fra 1876, men dette var ikke byens eneste rådhus, gennem årene er der bygget fem rådhuse i Nakskov, fælles for dem alle er at de har ligget på Torvet. 

Vi skal helt tilbage til middelalderen, hvor byens første rådhus blev opført, dette rådhus brændte i 1575. Først i 1590 blev et nyt rådhus opført, dette rådhus havde en del funktioner foruden at være rådstue med hjemsted for bystyret, var der også på rådhuset tingstue, vejerbod, samt arrest med 18 fangehuller i kælderen. 

Dette rådhus måtte gå grueligt meget igennem, og blev delvis ødelagt under svenskekrigen 1657-1660, hvor Nakskov var belejret af den svenske hær, inden byen i 1659 overgav sig. 

Rådhusspiret var, efter flere år med utallige småreparationer, i så dårlig stand at det i 1715 blev revet ned, rådhuset var en særpræget bygning med tårn og spir. 

Omkring 1830, var rådhuset i så dårlig forfatning, at diverse småreparationer, kun var en stakket frist, enten skulle kommunen bekoste en dyr hovedreparation, eller opføre et helt nyt rådhus. 

Det endte med at man i 1841 kunne indvie byens nye og større rådhus, efter alle kunstens regler, med taler, koncerter og bal om aftenen i den nye rådhussal. 

Set udefra var det nye rådhus stort og flot, specielt byrådssalen, var noget af det fineste og flotteste, man længe havde set, men det var jo også her hvor borgerrepræsentanterne holdt deres møder og byen sine fester. 

Så man kom ikke uden om kendsgerningerne; Rådhuset var dårligt bygget og dårligt indrettet. 

Allerede i 1862, godt 20 år efter rådhuset var bygget, var Bystyret godt klar over rådhusets meget dårlige forfatning, ydermere var brandfaren så stor at Bystyret ikke engang turde opbevare penge og vigtige papirer på rådhuset. 

Endnu engang begyndte diskussionen i Bystyret om der skulle bygges et nyt rådhus på stedet, hvor det især var arresterne som skulle forbedres, og man havde nok lært lidt af, at utallige reparationer på længere sigt er noget dyrere, end opførelsen af et helt nyt rådhus. 

Mens diskussionen stod på, modtog Landstinget, i 1870, en skrivelse fra byens arrestanter, der sad fængslet i kælderen under rådhuset. Arrestanterne klagede over indeklimaet, hvor de sad indespærret i en dyb, fugtig kælder under rådhuset, uden mulighed for luft og sollys, flere af arrestanterne var blevet så syge, at nogen gik hen og døde. 

Landstinget så med stor alvor på klagen fra arrestanterne, og gav dem medhold, således at man tilkendegav at rådhuset var i en så uforsvarlig forfatning, at det ikke længere var tilladt at benytte arresthuset. 

Ligeledes blev der stillet krav om at der skulle bygges et nyt arresthus, og indrettes således at arrestanterne havde adgang til frisk luft og lys. 

Bystyret måtte tage Landstingets afgørelse til efterretning, og når vi snakker kommunalpolitik, så ”rider man ikke samme dag, man sadler”, så det tog immervæk et par år, at nå til enighed om opførelse af endnu et nyt rådhus.

Rådhuset skulle ligge samme sted på Torvet, og da det nye rådhus ville blive større end det forrige, valgte man at rive naboejendommen ned. 

Rådhusbyggeriet stod på i årene 1872-1874, rådhuset er i øvrigt tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede (1826-1891), han har også tegnet rådhusene i Nykøbing F., og Stubbekøbing. 

Det nye rådhus blev større end de forrige, med blandt andet tre tingstuer, byrådssal, kontorer med mere, og arresthuset kom til at ligge i en særskilt sidefløj bag rådhuset. 

Samtidig med byggeriet, blev der på grunden ud mod Tilegade, bygget et nyt grundmuret sprøjtehus med flere porte, så der var god plads til byens brandkorps´ fire sprøjter. 

Mens byggeriet stod på, inddragede man den gamle borgerskole i Tilegade, der tidligere havde fungeret som koppelazaret, til arresthus. 

I 1876, stod det nye flotte rådhus færdig. Hele herligheden havde kostet den nette sum af 64.000 kr., heraf var der brugt 6.200 kr. på inventar, og 1.000 kr. på opførelsen af brandkorpsets nye sprøjtehus. 

Ak ja det nye rådhus strålede som byens midtpunkt, det strålede nok lidt mere end godt er, for solens stråler reflekteres i bygningen, så torvets beboere måtte sidde med nedrullede gardiner ved højlys dag, naturligvis blev der indgivet en klage, hvor det endte med at byrådet måtte bøje sig, og male rådhusets facade om, i en mørkere farve. 

Rådhuset fungerede som arresthus frem til retsreformens gennemførsel, hvor der i 1920-21 opføres et nyt ting- og arresthus i Nybrogade. 

Samtidig blev det gamle arrestfløj nedlagt og revet ned, i stedet blev grunden omdannet til rådhushave. I slutningen af 1940'erne blev rådhushaven nedlagt, og en ny tilbygning bag rådhuset blev opført langs Tilegade. Tilbygningen er i øvrigt tegnet af arkitekt Ejnar Ørnsholt 

I 2007, da Nakskov kommune blev til Lolland kommune, blev rådhuset til overs, da man ved kommunesammenlægningen rådede over 7 rådhuse, et fra hver af de syv lollandske kommuner der er lagt sammen. Så man valgt Maribo til kommunens ”hovedby”, og ja byggede et nyt rådhus, men det er en helt anden historie. 

For at vende tilbage til Nakskov Rådhus, blev det i 2018 solgt til Bygningsstyrelsen, da den daværende regering besluttede at statslige arbejdspladser skulle flyttes ud i provinsen, så Nota, der er en institution under Kulturministeriet. 

Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap.
Nota flyttede ind på det gamle rådhus i oktober 2019. 

Du finder;
Rådhuset ligger Axeltorv 6.

18/50. Nakskov Rådhus - Tirsdag 6/5-2025