50 særlige steder i Nakskov 33/50; Den evig unge pige og hendes tre gæs
I Vejlegade, står Gåsepigen som en integreret del af Gåsetorvet. Skulpturen som forestiller en ung pige med 3 gæs, er udført i Bornholmsk granit.
Initiativtageren til Gåsepigen, var Vejlegadeforeningens formand, Bagermester Folkvard Skjødt.
Gåsepigen blev bestilt tilbage i 1959 og skulpturen afsløret af daværende Borgmester Carl Emil Hansen, torsdag den 28. april 1966.
Skulpturen er udført af den lokale stenhugger Carl Bagger (1911-1974), som havde sit værksted på Løjtoftevej.
Modellen til Gåsepigen var en af byens skønne unge piger, ved navn Eva, hun var dengang ansat i en af byens førende damebeklædning butikker. Eva emigrerede senere med sin mand til Australien.
Gåsepigen gennemgik en total renovering tilbage i 2014, men efterfølgende blev bassinet utæt, så i flere år, der ikke været meget springvand over skulpturen, der desværre er blevet mere og mere forsømt, da kommunes Park & vej afdeling, ikke har haft mulighed for at skaffe de fornødne midler til en restaurering.
Dette faldt flere nakskovitter for brystet, så i marts 2025, blev venneforeningen ”Gåsepigens Venner” stiftet, med henblik på at skaffe midler til en restaurering af Gåsepigen.
Efter 59 år og flere års tørke uden springvand, kunne foreningen med "blod, sved og tårer", støtte fra Brebølfonden samt en gennemgribende restaurering udført af lokale håndværkere, fredag den 27. juni 2025, genindvie springvandet foran den evig unge pige og hendes tre gæs.
-I Middelalderen var Gåsetorvet kendt for sine sildemarkeder.
Gåsepigen på Gåsetorvet, over for Vejlegade 31.
Kommentarer
Send en kommentar