Kraftig brand hærger nedlagt købmandsbutik
Kort før klokken 03.30, fredag morgen blev brandvæsenet i Nakskov alarmeret til bygningsbrand på Hedemøllevej, ved Sandbjerg, syd for Horslunde.
Allerede på vej derud kunne brandmandskaberne se et kraftig ildskær på den mørke himmel, hvor ilden havde godt fat i en gammel nedlagt købmandsbutik, der var så godt som overtændt ved brandfolkenes ankomst
Både første og anden udrykningen fra Nakskov, og Falck i Maribo deltog i slukningsarbejde, på et tidspunkt var der op mod 20 brandfolk indsat i kampen mod flammerne.
Flere tankvogne kørte i pendulfart til vandværket i Horslunde for at hente nye vandforsyninger til slukningsarbejdet, der varer et pænt stykke op ad fredag formiddag.
Horslunde - Fredag 14/11-2025
Kommentarer
Send en kommentar