Først var juletræstændingen en fuser, siden blev det fixet
Ak ja så skal vi til det igen, tiden flyver afsted og inden vi for set os om skriver vi 2026, men inden vi kommer så langt skal årets største forbrugsfest også kaldet julen overstås.
Nogle af de første tegn på denne kærkommen begivenhed er selvfølgelig de årlige juletræstændinger over det ganske land, og sent fredag eftermiddag skulle byens store grantræ på Torvet stråle i al sin glans.
Traditionen tro kørte julemanden med brandmuseets gennem byens gader i optog med pigegarden forrest og juletoget som rosinen i pølseenden. Som flere bemærkede var det ikke den samme julemand som der har været de seneste mange år.
Nå men optoget kom da gennem byens gader og den voksende menneskemængde jo nærmere vi kom til Axeltorvet, men uden de helt store problemer fik vi kørt julemanden ind midt på torvet, og efter et par julesange og nedtælling fra 10, ventede alle spændt på juletræets lys.
......Men noget gik galt, fyrværkeriet var brændt af, men der var ikke noget lys, skuffelsen stod malet i de håbefulde børns ansigter, "hvad sker der?" spurgte flere, andre kom med en lidt sarkastisk bemærkning; "Når nu har kommunen også sparet julelyset væk".
Langsomt begyndte folk at gå, der var ingen grund til at stå der og glo, når der ikke skete noget.
Nakskov - Lørdag 22/11-2025.
Så blev byens juletræ tændt (2024)
Kommentarer
Send en kommentar