Storbrand i Sakskøbing

Mandag morgen, klokken 6:48, blev Falck kaldt ud af garagerne, med melding om brand i en større lagerbygning, i den gamle trælasthandel, ved Emil Aarestrupsgade, i den indre by.
Hurtigt stod det klart for brandmandskabet, at det var en større brand, der var under udvikling, så man valgte at lade lagerbygningen brænde ned, under kontrol, og så i stedet, holde ilden i skak, så den ikke antændte nærliggende bygninger, i den smalle gade. Man kølede blandt andet Netto butikken, og nogle rækkehuse.

Naboer til den brændende bygning, var blevet evakueret, og til alt held, kom ingen mennesker til skade, og ingen yderligere bygninger, blev antændt, på trods af den kraftige brand.

Indsatslederen bad om assistance, fra stort set hele Lolland Falster, i alt deltog ni beredskaber i brandslukningen, Falck i Sakskøbing, Falck i Nykøbing, Falck i Maribo, Falck i Rødby, Falck i Nørre Alslev, Guldborgsund Redningsberedskab, Statens Støttepunkt i Nykøbing, Stokkemarke Brandvagt og Lolland Brandvæsen, der ud over blev Falck i Gedser, kaldt til Nykøbing, for at stå standby og Falck i Nakskov sendte en tankvogn, til Maribo, der sammen med en sprøjte, fra Lolland Brandvæsen, holdt standby.

Midt på eftermiddagen, var de sidste gløder slukket, så nu skal politiets teknikere, i gang med at finde en brandårsag, det var for tidligt at snakke om, at den kunne være påsat, men Sakskøbing, blev ramt af et kraftigt tordenvejr, først på morgenen, så måske kan et lyn være årsagen.

Opdateret Torsdag 7/7-2011; Efter at politiets teknikere, onsdag, havde undersøgt brandruinen, kunne man konstatere, at brandårsagen skyldtes et lynnedslag.
Sakskøbing - Skrevet Mandag 4/7-2011



 
 
 
 
 
 
 
 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid