Gårdbrand på Østervej

I nat klokken 01.50, blev Falck og politiet alarmeret til en gårdbrand på Østervej 53, i Holeby.
En firelænget, ubeboet gård, stod i lys lue, brandfolk fra Falck i Rødby, Maribo og Lolland Brandvæsen, blev tilkaldt for at bekæmpe branden. På et tidspunkt var branden, så kraftigt at der var frygt for, at den ville brede sig, til to nærliggende huse, som man var nødsaget til at evakuere, indtil faren var drevet over.
En betjent på brandstedet, oplyste at man allerede havde en mistanke om, at branden, muligvis er påsat, men dette skal politiets teknikere undersøge nærmere i den kommende uge. Lolland har i 2011, været ramt af flere mistænksomme brande i ubeboet huse, som er påsatte, i den seneste tid, har der været påsatte brande i Errindlev og Bandholm.
Søndag ved 12-tiden blev Falck igen kaldt til Østervej, da der var små ildlommer i de udbrændte bygninger, og man måtte også tilkalde en mand fra Holeby vandværk, til at lukke for vandet, da der var sprunget et vandrør. 
Opdateret Lørdag d. 22/10-2011: Politiets teknikere undersøgte, tirsdag, brandstedet, og må i den forbindelse konstatere at endnu en brand, i området er påsat. Så nu har man tre påsatte brande, inden for en radius af 10 kilometer, på Sydlolland.
Den 10. september, nedbrændte et gammelt nedlagt husmandssted, på Vesterbyvej, ved Holeby. Den 27. september udbrændte et ubeboet hus, på Sjæltoftevej i Errindlev, og nu senest den 16. oktober en firelænget gård, på Østervej.
Fælles for alle stederne er at de har stået tomme og været ubeboet, så heldigvis er ingen mennesker eller dyr kommet til skade.
Holeby - Skrevet Søndag 16/10-2011 - Opdateret Lørdag 22/10-2011

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid