Strømsvigt skyld i brand på varmeværk

Ved 8.30 tiden, indløb der endnu en brandalarm, fra Holeby, denne gang fra varmeværket, på Industrivej, hvor der var gået ild i nogle bigballer, men da Falck i Rødby, stadig var optaget, på Østervej, valgte man at sende Falck i Maribo, afsted.

Ved ankomst var der en del røgudvikling, men selve branden var begrænset til indføringsbåndet, til forbrændingsovnen, så man fik hurtigt kontrol over branden, så den ikke udviklede sig yderligere. Da ilden var slået ned, blev den brændte halm, skovlet op og kørt ud, til nærmere efterslukning.

Brandens opståen, menes at være sket under strømafbrydelsen, hvor lågen ind til forbrændingsovnen, ikke kunne lukke, så ilden har bredt sig til de bigballer, der lå på indføringsbåndet.
Holeby - Skrevet Torsdag 10/11-2011









Kortslutning i transformatorstation
Torsdag morgen, klokken 8:01, blev Lolland Brandvæsens indsatsleder, kaldt til et "indsatsledereftersyn", på Østervej i Holeby, hvor naboerne til en transformerstation, havde hørt høje knald, fra transformeren og strømmen var gået.

Ved indsatslederens ankomst, kom der røg ud af transformeren, så han vælger at tilkalde en sprøjte og en tankvogn fra Falck i Rødby, til standby, indtil tilkaldte SEAS-NVE folk, fik styr på transformerstationen igen. Efter en times tid, var strømmen vendt tilbage, i området, man regner med, det var en rotte, der har forårsaget kortslutningen.

Igen klokken 12.05, blev Falck igen alarmeret til transformerstationen, da der igen havde lydt høje knald, fra den, og strømmen endnu engang var forsvundet i området. Denne gang valgte SEAS-NVE, at koble transformeren helt fra, og i stedet leverer strømmen i området, fra en nærliggende transformerstation, på Fabriksvej.

Under arbejdet, blev en medarbejder fra SEAS-NVE, ramt af en stikflamme, og fik forbrændinger på hænderne og i ansigtet, så han måtte en tur på skadestuen, med en tilkaldt ambulance.
Holeby - Skrevet Torsdag 10/11-2011


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid