Byens adoptionsskib er ankommet

For mange borgere, der var mødt op på havnen, for at tage imod byens nye adoptionsskib, blev det en tårevædet begivenhed, da temperaturen lå omkring de fire grader, fik kulden tårerne til at trille, ned ad kinderne. Det er heller ikke hverdagskost at man holder havnefest i november.

Forsvarets standardfartøj P523 "Najaden", dukkede op af disen, med en eskorte på 8-10 både, og ankom ved 12 tiden, til fuld musik og salutkanoner. Søværnets Tambourkorps gav koncert ved Honnørkajen, og en faneborg på 14 faner fra foreninger, og museer tog godt imod Najaden.

I morgen lørdag, er der udstillinger fra forskellige museer, åben skib, lidt mad og drikke, koncerter med Nakskov Garden og Brandvæsenets orkester, i tidsrummet klokken 13 til 16. 

Se video fra ankomsten: YouTube
Nakskov - Skrevet Fredag 16/11-2012



 




Havnefest med musik og åbent skib
Adoptionen blev fejret med musik på havnen
Lørdag formiddag, blev de officielle adoptionspapirer underskrevet af borgmesteren, og repræsentanter fra Søværnet, så Lolland kommune nu har papirerne i orden, på adoptionen af Najaden.

Lørdag eftermiddag blev dette fejret, med lidt musik på havnen, og mulighed for at komme om bord på adoptionsskibet, og se, hvordan sådan et patruljefartøj, fra Søværnet er indrettet. Der blev også afholdt en redningsøvelse, "mand over bord", som skulle samles op, af havnens kolde vand.

Der var musik ved Lolland Brandvæsens orkester, og Nakskov Garden, man kunne kigge ind i varmen, hos Søfarts museet, Falck og Nakskov Brandmuseum havde opstilling af nye, og gamle brandkøretøjer. Hjemmeværnet havde en udstilling om deres arbejde.

Opdateret Lørdag 17/11-2012


 
 



Najaden forlod Nakskov
Søndag eftermiddag, klokken 15.38, lagde byens adoptionsskib, fra kaj, og satte kursen mod hjemhavnen i Korsør.
 
Det har været tre fornøjelige, men også kolde dage, med en mindre havnefest, hvor der var rig mulighed for at besøge byens nye adoptionsskib.
Opdateret Søndag 18/11-2012

 
 
 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Politiet massivt til stede i boligområde -Én person anholdt

Først melding om indbrud, dernæst brand i diskotek

Voldsom skibsbrand ved Hestehoved Lystbådehavn