Eksplosionsagtig brand i maskinhal

Sent mandag aften, klokken 22.15, måtte Falck i Nakskov rykke talstærkt ud, til en eksplosionsagtig brand, i en større maskinhal, på Færgevej, ved Tårs. Allerede ved indsatslederens ankomst, havde ilden godt fat, og kort efter eksploderede en gasflaske, fra en gaffeltruck. I første omgang, var det ikke muligt at sende røgdykkere ind, i den brændende bygning, på grund af varme, og fare for yderligere eksplosioner, da der stadig var flere gasflasker, i hallen.

I den godt 400 m2 store hal, hvor et tømrefirma havde lejet sig ind, var der et større værksted, fyldt med en del maskiner og byggematerieller, der gav god næring til branden. Brandfolkene fik hurtigt branden under kontrol, og fik sat ind med i alt 6 strålerør, blandt andet ved, den vestvendte gavl, hvor der var mindre end tre meter til et gammelt stuehus, på grunden, som lå lige i vindretningen, hvor det flød, godt med gnister. Brandfolkenes største udfordring var at skaffe den fornødne vandforsyning, for med 6 strålerør, blev der brugt hen ved 1 tons vand i minuttet.

I første omgang kørte man ind til Sandby vandværk, men efter fyldning af to tankvogne, slog vandværkets pumpe ud, på grund af overbelastning, så tankvognene måtte i stedet, køre ind til hjørnet af Christiansdalsvej og Tårsvej, for at hente vand ved en brandhane. Der blev i alt brug for fire tankvogne, tre fra Falck i Nakskov, yderligere blev der rekvireret en tankvogn, og en lysvogn fra det frivillige beredskab i Maribo.

Selv i de mest kritiske minutter, hvor vandforsyningen var ved at slippe op, lykkes det brandfolkene at holde ilden i skak. Der blev brugt i alt godt 20 fyldte tankvogne, med hver 8000 liter vand.

Brandårsagen er endnu ukendt, men branden virker lidt mystisk i sig selv, for da brandmandskabet ankommer, står den store rulleport halvt åben, som det ses på flere af vores billeder, og en dør ind til maskinhallen, stod ligeledes åben. Politiet havde en hundepatrulje på stedet, og hunden fik på et tidspunkt færden af nogle fodspor i sneen, bag maskinhallen, så politiet sikre sig sporene, til nærmere undersøgelse, og i den nærmeste fremtid, vil teknikerne kikke nærmere på brandstedet.

De første brandfolk, blev sendt hjemad ved fire tiden, tirsdag morgen, og der var brandvagt på stedet til klokken 8.30, tirsdag

Se video fra branden: YouTube
Tårs - Skrevet Tirsdag 22/1-2013


 
 
 
 
"Tårs-branden" var påsat -Politiet søger vidner
Politiet har haft brandteknikere på brandstedet, og deres første undersøgelser har vist, at branden er påsat. Branden er startet flere steder samtidig, der vil sige, der var flere arnesteder, i tømreværkstedet, og noget tyder på, der er brugt brandbare væsker.
 
Da brandmandskabet kommer frem til adressen Færgevej 22, har ilden allerede godt fat, og på det tidspunkt, virker det mystisk, at den store rulleport, står halvt åbent og ved en dør, var der sat en kil i klemme, for ikke at døren kunne lukke.
 
De fodspor, som en politihund opsnusede, bagved brandstedet, har vist sig at stamme fra en skoledreng, der havde skudt genvej over marken. Yderligere har politiet fået oplysninger, om at nogle naboer, havde observeret et køretøj, mandag aften, ved tømreværkstedet, dette er nu ved at blive undersøgt nærmere.
 
Danmark spillede ikke VM-håndbold, mandag aften, den 21. januar, så nogle har måske været ude og køre en lille aftenstur, i området, for at se på det barske vintervejr, med kraftig vind, og snefygening, så er politiet interesseret at høre fra folk, der har set biler eller personer i og omkring tømreværkstedet, på Færgevej. Falck fik alarmen om branden klokken 22.15.
 
Henvendelse til politiet kan ske på tlf. 114.
Opdateret Fredag 25/1-2013

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid