Overophedet grill skyld i voldsom brand

Kort før klokken 18, udbrød der en voldsom brand på Errindlevvej, i den lille landsby Errindlev på Sydlolland.

Det der skulle have været en hyggelig grillaften, endte i en voldsom brand. En overophedet grill stod for tæt på en træcarport, og i den friske sommervind, udviklede branden sig nærmest eksplosivt og fik fat i taget på nabohuset.

På vej til branden, får indsatslederen melding om at ilden havde bredt sig til nabohuset, så han vælger at tilkalde brandmandskaberne fra Falck i Maribo til assistance, med sprøjte og tankvogn.

Naboer fik reddet beboeren, og hans dyr  i det brændende hus ud, ambulancepersonale tilså beboeren, der havde fået en del røg, og blev kørt til skadestuen, til nærmere undersøgelse for røgforgiftning, yderligere to personer, der havde reddet manden ud, blev også kørt på sygehuset.
 
Branden drillede brandfolkene da taget på nabohuset var tagpap, hvor der ovenpå var lagt stålplader, så ilden gemte sig mellem "tagene". Man forsøgte at komme igennem stålpladerne, i første omgang med en såkaldt skæreslukker, dette er et strålerør med en fin tynd stråle, der nærmest skærer sig igennem stålpladerne, og sprøjter vand ind i hulrummet. Dette kunne ikke rigtig lade sig gøre, så man rekvirerede stigevognen fra Maribo, så man kunne komme op og brække stålpladerne ned. Et varmt og besværligt arbejde.

Dele af carporten udbrændte, og brandfolkene fik lagt skum over en brændestak, der ulmede ved carporten.

Stort set hele Syd- og Midtlolland, var tømt for brandkøretøjer, samt det frivillige beredskab ved Lolland-Falster Brandvæsen, blev rekvireret med luftkompressor til fyldning af røgdykkerflasker på stedet.

Se video fra branden: YouTube
Errindlev - Skrevet Lørdag 18/7-2015








 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid