Så blev det atter jul i den lille købstad
Julen er en tid, hvor man holder fast i de gode gamle traditioner, og dette der er ikke nogen grund til at lave om på, så i år skulle de kære nakskovitter heller ikke snydes for brandvæsenets hjemmekogte risengrød, med kanel , smørklat og nisseøl.
Det er efterhånden nogle og tredive år siden at denne tradition, startede med det daværende Civilforsvar i Nakskov. Det første år, foregik udleveringen ved Sønderport.
Risengrøden blev selvfølgelig også krydret med musikalske juletoner fra Lolland-Falster Brandvæsens eget orkester.
Også byens største brandmuseum var vel mødt på torvet med tre af deres flotte brandkøretøjer, hvor børnene havde mulighed for at sidde og lege brandmand. Det ældste veteranbrandbil var fra 1934, og stadig still going strong, og udrykningsklar hvis alt andet en dag skulle svigte.
Julebyen var åben og julemanden himself gik rundt for at få styr på, om byens børn nu også havde været artige, så de havde fortjent en stor julegave. Juletoget trillede stille og rolig gennem byen, ikke noget med nogle køreplansændringer, eller stress og jag, det kom til tiden.
Nakskov - Skrevet Søndag 13/12-2015
Kommentarer
Send en kommentar