Mand forbrændt i husbrand

Fløjet til Riget med akutlægehelikopteren
Onsdag kort før klokken 13 blev Falck i Nakskov kaldt til husbrand på Oksebæksvej. Da brandmandskabet ankommer er naboer i færd med at redde husets 49 årige beboer ud gennem et vindue. Røgdykkere får hjulpet den stærkt forbrændte mand ud, og går straks i gang med at køle ham med vand, til ambulancepersonalet ankommer.
Akutlægehelikopteren er rekvireret og politiet får etableret landingsplads midt i "krydset" Christiansdalsvej og Tårsvej, så bilisterne må finde alternative ruter i området.
Den 49 årige bliver stabiliseret i ambulancen, inden man får flyttet ham over i helikopteren, så han kan blive fløjet til Rigshospitalet.
Det var på brandstedet endnu uvist hvad brandårsagen kunne være, så politiet vil sætte brandteknikere på, til nærmere undersøgelse.
Sidst på eftermiddagen meddelte politiet, at den 49 årige ikke havde overlevet sine kvæstelser.
Nakskov - Skrevet Onsdag 29/6-2016



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid