Børneværelse delvis udbrændt

Lørdag ved 13.30 tiden blev Falck i Nakskov alarmeret til husbrand på Toftevej i Vindeby. Der var kraftig ildløs i et børneværelse på førstesalen, men en af husets beboere var allerede i gang med at bekæmpe branden med en pulverslukker.
Da brandfolkene ankommer brænder det stadig i værelset, men et røgdykkerhold får hurtig slukket ilden med en HT slange, dernæst får man sat en overtryksventilator op, for at få blæst røgen ud. Børneværelset er delvist udbrændt og dele af førstesalen havde fået sodskader.
Flere af husets beboere, heraf et barn havde indåndet lidt røg, så de blev tilset af ambulancepersonalet, men ingen af dem havde symptomer på røgforgiftning, så der var ingen grund til at komme på sygehuset.
Branden er formentlig opstået ved børns leg med ild.
Vindeby - Skrevet Lørdag 11/2-2017.

 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid