Rekordlavt antal dødsbrande

I 2016 omkom det laveste antal personer i brande i 40 år
2016 blev et positivt rekordår, når man ser på statistikken af personer der omkom ved brande. Antallet er det laveste siden 1977.

52 personer mistede livet ved brande sidste år, og de seneste tre år har antallet været nedadgående, men stadig er det rygning som fortsat er den hyppigste årsag til dødsbrandene. Ud af 52 brande er omkring de 30 startet ved rygning, Typisk lander gløderne fra cigaretten enten i sengetøjet eller i møblerne, så flammerne tager fat.
Alle andre kategorier, hvor det har været madlavning, trafikuheld og elektriske kortslutninger som er årsag til brandens opståen, er stort set faldende.

Der har i en årrække været stor fokus på at nedbringe antallet af brande i Danmark, og der er blevet gjort et stort stykke forebyggende arbejde fra en lang række aktører, blandt andet med flere kampagner for at få flere til at brandsikre sin bolig og få sat røgalarmer op. Flere steder har beredskaberne og kommunale hjemmepleje et tæt samarbejde, da det netop er den ældre generation på 50+ som fylder mest i statistikken af omkomne personer.

På Lolland omkom tre personer ved brande, og en enkelt i trafikulykke, hvor hans lastbil brød i brand. I 2015 omkom 7 personer ved brande på Lolland, mens det på landsplan var 68 personer.

Indland - Skrevet Tirsdag 21/2-2017


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid