Halmbrand formentlig påsat

Halmen havde brændt i et stykke tid
Torsdag aften klokken 22.10, blev Falck fra Nakskov og Stokkemarke Brandvagt alarmeret til ild i halmstak på Småhusevej, i Vesterborg.
Da brandfolkene ankommer til den brændende halmbunke, er det tydeligt at det har brændt i et stykke tid, så der bliver sat flere strålerør ind for at dæmpe branden ned, og efter en lille times tid, kan brandfolkene begynde at rulle brandslangerne sammen igen, så den brændende halm få lov til at brænde ud af sig selv. Man formoder at branden er påsat.



Ledte efter brand i sammen område tidligere på aftenen
Ved 18 tiden var brandmandskaberne også kaldt ud til brand i område, da lød meldingen på skovbrand på Rosninge Skovvej, og brandfolkene brugte en god times tid på at lede efter branden, men fandt egentlig ikke den anmeldte brand, i stedet opdagede man et større bål, hvor der var ved at blive brændt miljøfarligt affald af, ved en ejendom på Bandholmvej i Birket. Dette resulterede i at brandfolkene måtte have politibeskyttelse, da husejeren blev truende overfor brandfolkene, da de ville slukke bålet. Husejeren kan formentlig set frem til en sigtelse i henhold til beredskabsloven.
Vesterborg - Skrevet Fredag 26/5-2017




Stuehus reseret af brand
Tre personer måtte flygte ud af brændende hus
Tre personer og to hunde måtte torsdag aften i al hast flygte ud af stuehuset på en mindre landejendom, da der udbrød brand. Udenfor fik de straks alarmeret brandvæsenet, der modtager alarmen klokken 18.13.
Da de første brandfolk ankommer har ilden godt fat i det meste af huset, og husets tagplader begynder at springe i varmen. I starten blev branden bekæmpet udefra, da det var for farligt at sende røgdykkere ind i huset på grund af fare for røggaseksplosioner.
En ældre mand der boede i huset, var syg og havde vejrtrækningsproblemer, så han blev i ambulance kørt til Nykøbing Sygehus til et grundigt helbredstjek, de to andre personer, et ungt par, slap uskadt fra branden.
Branden opstod ved påfyldning af en olieovn, som formentlig havde været godt varm, så olien blev antændt og brændte tilbage i dunken, som en af beboerne måtte kaste fra sig, så ilden antændte diverse indbo og derefter gik det stærkt, få minutter efter var det meste af stuehuset overtændt.
Slukningstog fra Maribo opretholdt beredskabet i Nakskov.
Først sidst på natten, var det sidste gløder slukket og brandfolkene kunne forlade brandstedet, imens at brandfolkene var optaget i Vesterborg, var et slukningstog fra Maribo sendt til Falck stationen i Nakskov for at opretholde beredskabet. Klokken 23.26 måtte Maribofolkene rykke ud til en automatisk brandalarm hos Bo & Naboskab på Stormarks Allé. Der var muligvis tage om bilos, som var kommet ind ad et åbentstående vindue, og havde aktiveret en brandmelder.
Igen klokken 01.19 kom der endnu en automatisk brandalarm fra Bo & Naboskab på Stormarksallé, Inden da havde man sendt Maribofolkene hjem igen, så denne alarm tog Nakskovs brandfolk sig selv af, men heller ikke denne gang var der ildløs nogen steder, og umiddelbart ingen logisk forklaring på, hvad der havde udløst alarmen.
 Vesterborg - Skrevet Fredag 27/1-2017




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid