Aftenåben og minikoncert

Rock Nalle lagde vejen forbi Axeltorvet
Solen strålede nærmest om kap med de velpolerede motorcykler, veteranbil, og brandkøretøjer, der fredag aften havde taget opstilling på Axeltorvet i anledning af handelsstandsforeningens aftenåben.

Som et lille plus i bogen, faldt aftenåbningen også sammen med musikkonceptet "Gang i Danmark" turné rundt i landet, og netop fredag var det en levende rocklegende der lagde vejen forbi Axeltorvet til en halv times minikoncert.

Rock Nalle kræver nok ikke nogen videre prætention, efter at havde været en del af den danske musikscene i mere end 50 år, og selvom han efterhånden er blevet en ældre herre på 74 år, så er han stadig still going strong, når scenen indtages og pyt med at manden må sidde ned, det gør kun koncerten mere hyggelig, og jordnær.

Rock Nalle har i dag smidt "Rock" navnet væk og sammen med sine to musikalske venner, Ivan Sand og Henning Kaas, kalder de sig Nalle And His Crazy Ivans, hvor de optræder med blues numre, krydret med lidt af Nalles gamle ørehængere. En god håndfuld sange blev det til, efter et par gode solide blues numre, blev det tid til Nalles vel nok meste kendte sang, "Go´e Gamle Fru Olsen", som i år kan fejre 40 års jubilæum, dernæst en helt ny sang "En engel som dig", der er skrevet af Kim Schwartz, Nalle fortalte at sangen var på hans seneste CD, og var mest tænkt som en "hyldestsang" til hans børnebørn, og især hans ene barnebarn, en lille pige på fire år, kan sangen udenad og er klar til at tage med bedstefar ud og optræde.

Til sidst som et lille ekstra ekstranummer, gav Nalle en af sine andre kendingsmelodier, "Min Amanda", helt akustisk og unplugged. Først fortalte han en lille anekdote om, at han mødte Kim Larsen i Holstebro, og Larsen ville have Nalles sko, men så skulle Nalle også have et par melodier til gengæld, og et halv års tid efter fik Nalle så Amanda sangen, som også er blevet et pænt hit.

Nakskov - Skrevet Lørdag 3/6-2017

 


 



 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid