Forbipasserende fandt død person

Politiet arbejdede hele fredagen i Indrefjorden
Kort før klokken 9, fredag formiddag, fandt nogle forbipasserende et lig i Nakskov Indrefjord. En politipatrulje kom hurtigt til stedet og fik afspærre store del af gangstierne omkring Skalleåen, hvor liget lå. I første omgang blev brandmandskabet i Nakskov rekvireret til at bjærge liget, men efter omstændighederne valgte man i samråd med kriminel teknisk afdeling at lade liget ligge, så teknikere kunne undersøge lig og findested for tekniske spor.

Omkring ved 11 tiden ankom de første teknikere, hvorefter politiet valgte at afspærre et større område ved den gamle Møllemarkskole grund, så man kunne få arbejdsro. I løbet af formiddagen havde en del tilskuere taget opstilling omkring Rødby-sidevej, flere af dem var pårørende til en ung mand, der i knap tre uger har været forsvundet, så de håbede på vished om det var deres eftersøgte familiemedlem, der var fundet.

Politiet har i løbet af fredagen holdt kortene tæt ind til kroppen, og der er intet meldt ud, hverken om ligets køn eller alder, eller om der skulle ligge en kriminel handling bag dødsfaldet.

Først ved 16 tiden, havde politiet og teknikere afsluttet deres efterforskning i Indrefjorden, og liget kunne bjærges af dykkere fra Forsvarets Dykkertjeneste, hvorefter det bliver kørt ind til retsmedicinsk institut til yderligere undersøgelse.
Dødfundne formodes at være forsvundet 18 årig mand (Opdateret Tirsdag 15/8-2017)
Politiet Selvom der ikke ligger en 100 procent identifikation fast, formoder politiet, at liget der blev fundet fredag morgen i Indrefjorden, er en 18 årig unge mand, fra Nakskov, som har været savnet siden den 22. juli.
Samtidig meddeler politiet også at der ikke ligger en forbrydelse bag den unge mands død, da man fra retsmedicinerne, der har foretaget en obduktion af liget, har fået oplyst at der er fundet slim og vand i lungerne, hvilke er et tegn på, at han var i live, da han endte i kanalen, ligeledes er man sikker på at han er omkommet i vandet, hvor han blev fundet.
Sidst at den unge mand er set i live, var ved Netto i Tømmergade, lørdag den 22. juli, og det formodes at han, ud fra ligets tilstand, har ligget i kanalen siden. Der kan gå op til to uger før en egentlig identifikation ligger fast, da man venter på analysen af DNA, og fingeraftryk.
Nakskov - Skrevet Fredag 11/8-2017 - Opdateret Tirsdag 15/8-2017


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid