Havebål antændt stubmark

Afbrænding løb løbsk og fik fat i løs halm
Selvom det nok ikke har været nogen særlig tør og solrig sommer, så er det alligevel tørt derude. Dette måtte en beboer på Vesternæsvej sande da han lørdag eftermiddag  var ved at brænde haveaffald af.

Bålet var anbragt i et hjørne af en stubmark, men afbrændingen løb løbsk, så det løse halm der lå på marken blev antændt. Klokken 14.10 bliver brandmandskabet alarmeret. Ved ankomst bliver en tankvogn sendt ind på marken for at slukke den brændende halm med vandkanonen, men flere steder er jorden for blød til at den tonstunge tankvogn, så i stedet vælger man at slukke branden med branddaskere. Også bålet fik en god sjat vand, så man var sikker på at det var helt slukket.

En politipatrulje kom en tur forbi for at optage rapport, og for at forklare beboeren lidt om reglerne i forbindelse med afbrænding.
Kappel - Skrevet Lørdag 26/8-2017

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid