Alvorlig arbejdsulykke på Vestas

Kvinde fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand
Kort før klokken 21.30, torsdag aften rykkede politi, ambulance, redningskøretøjer, samt akutlægehelikopter ud til en arbejdsulykke på Vestas i Nakskov.
I en af fabrikshallerne, hvor vindmøllevingerne produceres, var en kvindelig ansat ramt af et 150 kilo tungt spolehjul i hovedet, så hun var slået bevidstløs. Spole-hjulet var hoppet af en kran, der bruges til at trække en strømpe ud i støbeformen.
De første meldinger lyder på at kvinden var fastklemt med sin ene fod, men dette var ikke tilfældet. Da ambulancefolkene ankommer finder de hurtig frem til kvinden, som er ved at få førstehjælp af hendes kollegaer. Ved 22 tiden

ankommer akutlægehelikopteren fra Billund, da helikopteren fra Ringsted var optaget af en anden opgave. Akutlægen får stabiliseret kvinden, inden helikopteren omkring klokken 22.30 lette og sætter kursen mod Rigshospitalet, hvorfra der tidlig fredag morgen blev meddelt at kvinden stadig er i kritisk tilstand.

Efter ulykken blev produktionen stoppet og de ansatte, der var på arbejde blev samlet i kantinen, hvor  krisepsykologer var kaldt inde, for at tage hånd om de berørte kollegaer.
Arbejdstilsynet undersøger ulykken, og har givet et straks påbud til MHI Vestas i Nakskov, der lyder at, sikre arbejdets forsvarlighed, før arbejdet genoptages. Selve ulykken er endnu ikke helt undersøgt til bunds, så der forelægger ingen færdig udarbejdet rapport fra Arbejdstilsynet.

Nakskov - Skrevet Fredag 6/10-2017

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid