Stadig forhøjet vandstand mandag

Lolland slap nådig fra storm og oversvømmelser
Søndag blev landet ramt af stormen Ingolf, der førte lidt orkan med sig i vindstødene. På Lolland gav det ikke anledning til de helt store ødelæggelser, andet end at der væltede et par enkelte træer. Det største strækscenarie var nok at der var varslet forhøjet vandstand i de indre danske farvande. På Lolland og Falster gjaldt varslet den nordlige dele af øerne, det ville sige fra Tårs færgehavn, over Bandholm, og Guldborg, til Storstrømsbroen.
 
I Bandholm var der varslet en forhøjet vandstand op mod 160 cm., men så galt gik det dog ikke da Bandholm toppede med "kun" 147 cm. over daglig vande, da vandstanden kulminerede sent søndag aften, så ud over lidt oversvømmede veje omkring havnene, blev der ikke meldt om de helt store vandskader.
 
I Nakskov nåede vandstanden op på godt en meters penge over daglig vande, heller ikke her var der nogle større bekymringer at spore, da vandet blot stod og svuppede lidt over kanten ved de lavtliggende områder i havnen.
 
Mandag formiddag, hvor billederne stammer fra, stod vandet stadig lidt højt i havnen, og i lystbådehavnen på Hestehovedet, men vandet var lige så stille retur til normale tilstande igen.
Lolland - Skrevet Mandag 30/10-2017

Relaterede Artikler: Varslet om forhøjet vandstand 


 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid