Påkørt transformerstation brød i brand

Ved 11.30 tiden blev en transformerstation påkørt på Rudbjergvej, over for Halstedhus Efterskolen. Bilisten skyndte sig at køre videre, kort efter begyndte det at ryge fra transformerstation, så der blev slået alarm til Falck i Nakskov.

Da brandfolkene ankommer ryger det kraftig fra transformerstationen, men i første omgang, kunne brandfolkene ikke gøre andet end at afvente at SEAS-NVE skulle slå strømmen fra, da vand og strøm ikke er den bedste cocktail.

Da strømmen var slukket, gik branden ud af sig selv, så der var ikke meget behov for brandslangerne, det var mere elektrikerne fra SEAS-NVE der måtte finde en løsning, så Halsted og omegn igen kunne få strøm i husene, og ikke mindst varme, da dem der får varmen fra halmværket på Halsted Kloster, også var ramt af strømsvigtet.

I første omgang troede man at der var tale om en flugtbilist, så betjentene var begyndt at søge efter spor, så man kunne finde frem til bilisten, der muligvis kørte i en sølvgrå bil, muligvis en såkaldt MPV model, da hjulsporene i sneen var brede, og et sidespejle der var efterladt, var af mellemstor størrelse. Bilisten var efter uheldet bakket ind i en hegnspæl, så på køretøjet vil der være skader både på fronten, og på venstre bagskærm. Hjulsporene i sneen, viste at vedkomne var kørt ud ad Rudbjergvej, mod Vesterborg.

Senere på dagen, havde bilisten dog selv taget kontakt til SEAS-NVE og fortalt at han havde påkørt transformerstationen. Der var tale om et glatføreuheld.
Halsted - Skrevet Onsdag 7/3-2018

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid