Jolle nødstedt ved Urne Havn

Onsdag aften klokken 20.26 blev der slået alarm, da to unge mænd var nødstedt i en mindre jolle, der sad på grund, nogle få hundrede meter ude for Urne Havn.

De to unge mænd havde for nyligt købt jollen, og havde besluttet sig for at sejle en indvielsestur til Onsevig, så de sejlede ud fra Kragenæs, omkring klokken 14. Dog havde de unge mænd fejlvurderet jollens motor, der tilsyneladende ikke havde kræfter nok til at sejle i modvind og i farvand med til tider drivis, så jollen fik motorstop omkring halvvejs ved Urne havn, hvor den efterfølgende drev ind på lav vand og satte sig fast.

Falck fra Nakskov rykkede ud med redningsbåden, og fik med nøje besvær sat båden i vandet fra Kragenæs havn, hvor der var en del grødis, som man måtte kæmpe sig igennem inden man kom ud af havnen og satte kursen mod de to nødstedte mænd, som man godt 24 minutter senere fik kontakt til, og kunne trække jollen fri, hvorefter både jolle og mænd kunne sejles ind til Urne havn.

Mændene var sluppet uskadte fra turen, dog var de noget kolde og forkommen, da de ikke ligefrem havde det rigtige tøj på til vintersejlads.
Urne / Kragenæs - Skrevet Torsdag 15/3-2018

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid