På udflugt i lokalområdet; City Sightseeing i Onsevig & Vindeby

I disse "virus-tider", hvor det nok er bedst at holde sig inde for landets grænser, her kan man sagtens få en på opleveren, bare ved at lege turist for en dag i ens lokalområd. Måske bliver man positiv overrasket, og ser ting man måske ikke har set tidligere i området.

På det nordvestlige Lolland ligger Onsevig, om man kan kalde det for en landsby eller fiskerleje er jeg lidt i tvivl om, men byen ligger i et meget naturskønt område, mere eller mindre omkranset af skov og Langelandsbæltet.

Nogle af de første gange Onsevig er nævnt i historiebøger er tilbage i 1692, hvor den omtales som en lille vig, og navnet Onse, kan muligvis stamme fra guden Odin. De fleste kender nok Onsevig Havn, der er anlagt for godt hundrede år siden, i årene 1918-19, men tilbage i 1800 tallet var Onsevig kendt som udskibningssted og fiskerleje, med flere indbyggere og endda også en kro.

På havnen kan man blandet se et anker og en skibsskrue, som kommer fra skibet S/S Arete. Skibet blev i Göteborg lastet med papirruller og stykgods til Holland, på vej gennem Langelandsbæltet, den 20. april 1942, i tyk tåge stødte skibet på en mine, der eksploderede, og skibet sank på 13 meters dybde. Fire mand omkom, mens ni overlevede.

I 2002, på 60 års dagen for den tragiske ulykke blev S/S Arete´s anker og reserveskrue sænket til Onsevig Havn til minde om ulykken.
Onsevig - Lørdag 25/7-2020








Når man skal til Onsevig, kommer man med stor sandsynlighed gennem Vindeby, en lille landsby som egentlig ikke optager mange sider i historiebøgerne, dog kan man læse om Vindeby Kirke.

Kirken dateres tilbage til 1300-tallet, hvor kor og skib er bygget, først omkring 1505, bliver tårnet og våbenhuset bygget til. Kirkens altertavle er fra omkring 1550.

Knap en lille kilometer sydvest for Vindeby, ligger Vindeby Mølle, en gammel hollandsk stubmøllet bygget 1924, efter den tidligere mølle brændte året før.

Møllen blev fredet i 1959, og i 1986 blev den overdraget til Vindeby Møllelaug med planer om restaurering, selve restaureringsarbejdet påbegyndte i 1989 og varede knap 10 år, så i april 1998, kunne man genindvie en atter fuld funktionsdygtig mølle, som i dag kan besøges. 
Vindeby - Lørdag 25/7-2020






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Politiet massivt til stede i boligområde -Én person anholdt

Først melding om indbrud, dernæst brand i diskotek

Voldsom skibsbrand ved Hestehoved Lystbådehavn