Lørdagsunderholdning med go´e gamle hits

Nogle siger at sommeren først rigtig kommer til byen, når man starter lørdagsunderholdningen op på Axeltorvet, så nu er sommeren egentlig kommet, nok ikke i vejrgudernes øjne, men så er det godt at vi har de gode gamle Nakskov bands, der med glæde spiller op et par timer en lørdag formiddag.

I denne uge var det Second Hands, der stod for underholdningen, og skulle sætte lidt fut i publikum, men her var der ingen svinger i valsen, langt de fleste kunne sagtens synge med på datidens store hits, som den dag i dag lever i bedste velgående.

Bandet kom godt rundt i deres repertoire, med deres versioner af hits fra blandt andre Elvis Presley, Walkers, Ray Charles, Beach Boys, Beatles og mange flere.

Second Hands består af Asbjørn Date, Leif Jensen, Alfred Date, Peter Kragh-Jacobsen, og Finn Søgaard, alle medlemmerne har spillet musik på kryds og tværs siden 60érne og tilsammen har bandet måske mere end 250 års erfaring, så det er nogle erfarne herrer der spiller op.

Tilbage i 2018, var Second Hands også på Torvet - Læs mere her
Nakskov - Søndag 26/7-2020






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Politiet massivt til stede i boligområde -Én person anholdt

Først melding om indbrud, dernæst brand i diskotek

Voldsom skibsbrand ved Hestehoved Lystbådehavn