Ældre dame får reddet sig selv og sin hund ud ved brand
Klokken 00.49 blev der slået alarm om brand i en ældrebolig på Viggo Lundsvej, i Sandby. En ældre dame havde opdaget det brændte i stuen, og fik reddet sig selv og sin hund ud, hvor hun efterfølgende fik ringet efter brandvæsenet.
Ved ankomst brænder det kraftigt i stuen, et røgdykkerhold får rimelig hurtigt slukket ilden, men stuen må nok regnes for at være udbrændt, men resten af rækkehuset havde fået en del sod og røg skader.
Kvinden blev i ambulance kørt til Nykøbing sygehus, til nærmere observation for røgforgiftning, da hun havde indåndet en del røg. Kvindens hund blev afleveret hos noget familie.
Det er anden gang på under en uge, at brandvæsenet i Nakskov rykker ud til en natlig bygningsbrand, hvor beboerne når at vågne, inden det gik galt, desværre var der ingen af de to steder, der havde installeret røgalarmer.
Det kan næsten ikke siges for ofte, hvor vigtig det er at få sat røgalarmer op i ens bolig. Det er en billig "livsforsikring" da røgalarmen ofte "lugter" røgen før én selv, så man kan nå at komme ud i tide.
Sandby - Mandag 20/12-2021
Sandby - Mandag 20/12-2021
Kommentarer
Send en kommentar