Endnu en brand i villakvarter
Fredag aften ved 20.30-tiden måtte brandmandskabet atter rykke ud til en brand i skraldespand på Anemonevej, det er den tredje inden for en uges tid.
Aftenens brand kunne hurtig slukkes med en HT-slange, så der var ingen fare for nærliggende bygninger eller køretøjer.
Sidste fredag var der en lignende brand, Mystisk brand i villakvarter og mandag aften var der også brand i en skraldespand, her havde anmelderen selv fået slukket branden, så der var ingen grund til at sende brandkøretøjerne på hjul.
Umiddelbart er der ikke rigtig nogen spor at gå efter, det kan være alt fra drengestreger, fyrværkeri, men også forsætlig brandstiftelse, så politiet vil selvfølgelig gerne høre fra vidner, der har set noget i området. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Nakskov - Lørdag 11/12-2021
Kommentarer
Send en kommentar