Flere ældre medborgere udsat for tricktyveri


Både onsdag og torsdag har Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi modtaget flere anmeldelser om en tyv, som er sluppet afsted med at stjæle fra ældre medborgere.

Tyven har henvendt sig på to adresser i Nakskov, og to adresser i Nykøbing. I al sin enkelhed går svindelnummeret ud på at tyven viser et billede af en handicappet pige på sin mobiltelefon, og forklarer gebrokkent at han samler ind.

I to af tilfældene har han samlet punge og kontanter ind fra de ældre, inden han har forladt gerningsstedet, mens han i de to andre tilfælde er blevet jaget på porten, inden det er lykkes han at stjæle noget.

Vær opmærksom og lav faste aftaler
  • Luk kun nogen ind du kender (fx familie og naboer) eller har en fast aftale med (hjemmeplejen, viceværten eller aflæsning af elmåler)
  • Kender du dine naboer, kan I hjælpe med at holde øje og passe på hinanden
  • Aftal nabohjælp med dem, der bor omkring dig. 

Sikkerhed når du får besøg

  • Kig i dørspionen før du lukker nogen ind
  • Brug en sikkerhedskæde og luk aldrig døren helt op før du ved, om det er en person, du kender eller har en aftale med
  • Har du ikke dørspion eller sikkerhedskæde på din hoveddør, anbefaler vi at få det monteret
  • Hvis du bor alene, kan du overveje kun at skrive dit efternavn på dørskiltet. 

Omtanke i hverdagen

  • Taske, pung og mobiltelefon bør ikke ligge frit fremme
  • Lad være med at have for mange kontanter hjemme
  • Betal dine regninger gennem Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) eller på netbank
  • Gem smykker og andre værdier væk, når du ikke bruger dem. 
Man kan finde flere gode råd på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside

Sydsjælland & Lolland-Falsters Politi - Fredag 17/2-2023



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Voldsom ulykke med fire unge -Alle slap nådig fra ulykken

Voldsom bilbrand i boligområde

To mystiske bilbrande inden for en ½ times tid