50 særlige steder i Nakskov 44/50; Kirken til ære for de søfarendes skytshelgen

I fordoms tid var Nakskov en rigtig stor søfartsby, så derfor faldt det meget naturligt at opkalde byens store kirke efter de søfarendes skytshelgen, Nicolaus, heraf kommer navnet Sankt Nikolai kirke.

Kirken stammer formentligt helt tilbage fra omkring midten af 1200-tallet, hvor Nakskov får købstadsrettigheder, hvor man i 1240, så småt begyndte at bygge byens første teglstenskirke, som var en del af den nuværende kirke, dette ses omkring centralhvælvingen over døbefonten. 

Dengang var Kirken en lille kompakt romansk kirke med to højtsiddende romanske vinduer i hver side. Den havde et fladt træloft. I dag ses den rektangulære bygning, over hvælvingerne stadig meget tydeligt -samt de fire gamle romanske vinduer, som nu er blændet.   

Denne kirke er formentlig indviet i 1298, hvilke kunne ses på én af kirkens tidligere klokker. 

Vi skal frem til 1400-tallet, hvor den nuværende katedrallignende kirkebygning opføres i gotisk stil, som ”tilbygning” til den gamle kirke. Korvælvet er placeret en smule "skævt" i forhold til midteraksen. Ifølge historiebøgerne skyldes dette et karakteristisk træk fra den hellige Birgitta af Vadstena. Hun lod Kristi død afspejle i arkitekturen på denne måde, at alteret hælder lidt til siden - på samme måde som Kristi hoved i døden. 

Under opførelsen af sådan en prægtig købstadskirke, skulle der bygges et højt tårn, med spir til kirken. Byggeriet foregik i flere etaper, og som vi oplever ved nutidens store byggeprojekter, rendte man også dengang ind i økonomiske problemer, så arbejdet ad flere omgange blev sat i bero, hvilke var medvirkende til at vi skal helt frem til 1653, før kirken egentlig var bygget helt færdig. 

Over de godt 250 år byggeriet stod på, blev Nakskov både udsat for plyndringer, lynnedslag og stormvejr. I 1510, sejlede Lybækkerne til Nakskov og plyndrede byen, ved denne plyndring, blev kirkeklokkerne stjålet, og lybækkerne hægte dem op i Sct. Gertrud kirke i Lübeck, som krigsbytte. 

Natten mellem 13. og 14. februar 1577 under et gevaldigt tordenvejr, slog lynet ned i spiret, som blev svært beskadiget, trods de voldsomme skader brød kirken heldigvis ikke i brand. 

Efterfølgende blev der bygget et nyt og større spir, som var et af de største spir i Danmark.

Ganske få år efter i 1625 blæste det nye spir ned under en orkan. Spiret ramte flere nærliggende bygninger.

I Latinskolen, her opholdt en skolemester og to elever sig, alle slap med livet i behold, ved siden af skolen lå en købmandsgård, hele denne gård blev knust af spiret. 

På den anden side af Vejlegade blev et skomagerværksted ramt, her var der to svende på arbejde, den ene skomagersvend, slap med skrækken, mens den anden blev dræbt. 

Efter denne katastrofe, blev der efterfølgende bygget et fladt tag på tårnet, og vi skal helt frem til 1823, inden man igen byggede et 8-kantet tårnspir. 

I historiebøgerne er der en lille fortælling om Murermester Frandsen, som engang sad på en lille stol, et godt stykke oppe på spiret og arbejdede. Pludselig fik han overbalance og styrtede bagover, men heldigvis når han at få fat i et tov, så han kunne klatrer op i sin stol igen, og forsatte sit arbejde.

Det nuværende spir fik kirken i 1906, og tegnet af arkitekt H. Glahn, som øvrigt også har tegnet den katolske kirke (afsnit 7/50) og Kappelet på Nakskov Kirkegård (afsnit 32/50). 

Spirets tag er kobberdækket og godt 40 m højt, mens tårnets højde fra jorden til spirets top er 70 m. Kobberbelægningen blev senest udskiftet i 1980érne. 

Der er tre klokker i tårnet. Den ældste er fra 1680, og de to andre klokker er fra henholdsvis 1748 og 1749. 

Kirkeorglet

Orgelfacaden er fra 1648, og udført i bruskbarok, af kong Christian IV´s snedker, Søren Ibsen på Holmen i København, selve orglet er ligeledes fra 1648, fremstillet af orgelbygger Johan Lorentz, København. Værket er ad flere omgange ombygget og senest restaureret i 1968.

 Orgelet har i alt 31 stemmer fordelt på hovedværk, rygpositiv, crescendoværk, og pedal.

Prædikestolen

Prædikestolen er fra 1630, udført af Jørgen Ringnis i forgyldt og stafferet billedskærerarbejde. Stolen er for øvrigt skænket af Rådmand Tyge Sørensen. 

Prædikestolen er opdelt i 7 felter, adskilt af figurer af de 12 apostle. Felterne fremstiller således; Syndefaldet – Abrahams ofring af Isak – Moses ophøjer kobberslangen i ørkenen – Korsfæstelsen – Jesu gravlæggelse – Jesu opstandelse – Kristi Himmelfart. 

Altertavlen

Altertavlen er som orgelfacaden udført i bruskbarok, af Anders Mortensen, Odense, i 1657, det var på forhånd aftalt at han skulle lave en altertavle, der lignede den tavle han havde bygget i 1649, til Sankt Knuds Kirke i Odense. 

Altertavlen er bygget op i tre felter. Nederste felt illustrerer den sidste naver, midterste felt er korsfæstelsen, og øverste felt, nedtagelsen fra korset. 

På tavlen ses yderligere 14 figurer, apostlene og de fire evangelister, med skriveredskaber og evangelistsymboler. 

Døbefonten

Døbefonten er fra 1758, er udført af billedhugger Simon Carl Stanley, i hvidt italiensk marmor. 

Dåbsfadet er fra 1857, og tegnet af Lorents Frölich. Fadet er i forsølvet kobber, og i bunden ses en illustration af Jesu dåb. 

Kanonkuglen

Da Nakskov var belejret af svenskere, blev byen beskudt søndag den 19. juni 1659, og under gudstjenesten faldt en granat ned gennem korhvælvingen. 

En del af den 45 kilo tunge granat er bevaret, og ”nedskydningsstedet” er markeret i korets loft. 

-Også udvendigt på den sydvendte del af kirketårnet, omtrent ved siden af uret, sidder der en kanonkugle. 

Foruden de kirkelige handlinger bliver kirken også brug som udstillingssted for diverse kunstudstillinger.

Du finder;

Sct. Nikolai Kirke, Nordenkirke 4.

Kirken har daglig åben, såfremt der ikke er kirkelige handlinger i kirken.

Åbningstider

Fra maj til og med oktober; mandag – Fredag kl. 8 til 15 og lørdag kl. 9 til 12.

Fra november til og med april; tirsdag – Fredag kl. 8 til 15 og lørdag kl. 9 til 12. (mandag lukket)

44/50. Sankt Nikolai Kirke - Søndag 17/8-2025