Stak af efter påkørsel
Parkeret bil flyttet godt fem meter ved sammenstødet Nakskov har i den seneste tid været plaget af hærværk og indbrud, og i morges var den tilsyneladende gal igen. Omkring klokken 05 onsdag morgen blev en parkeret bil, ud for nummer 60 på Brückersvej, torpederet af en blå Peugeot, hvor føreren og en medpassager flygtede og blev samlet op af en anden bil som kørte bagved, hvorefter den forsvandt i en ukendt retning. En politipatrulje var kort efter forbi, for at optage rapport, og dernæst ville man afvente teknikere, til at foretage tekniske spor fra "gerningsbilen", der var tung læsset med en del sække med træpiller, som muligvis kunne ligne tyvekoster. Ejeren af den grå Opel fortæller at hans bil stod parkeret med håndbremsen trukket, før vejchikanen i venstre side af vejen, hvor den ved sammenstødet bliver skubbet godt fem meter, indover chikanen, og et mindre vejtræ, som er blevet plantet for en lille måneds tid siden, i forbindelse med en større renovering af veje...